Kendetegnet ved det moderne gennembrud, er fx at forfatterne gjorde oprør mod de gamle traditioner, her kan nævnes internationalt perspektiv, frihed i forhold til seksualitet og religion samt interesse i de videnskabelige tankemønstrer som darwinismen.
Det moderne gennembrud bygger på en samfundudvikling, hvor man i Danmark får ny teknologier som fx damp, der nu blev brugt i lokomotiver og brandslukkere.
”Ørneflugt” er en allegori fra 1894 skrevet af Henrik Pontoppidan. Den er et perfekt eksempel på en tekst fra det moderne gennembrud Den naturvidenskabelige udvikling har på dette tidspunkt i historien skabt et nyt behov for realisme i kunsten. Det er spørgsmålet om arv vs. miljø som bliver diskuteret i ”Ørneflugt”. H.C. Andersen mente i ”Den Grimme Ælling” at skæbnen er arvsbestemt. Ællingen ender jo med at blive til den smukkeste svane, ikke fordi at den har boet blandt svaner, men fordi den er født sådan. Dens opvækst betyder faktisk intet for dens fremtid da den ville være blevet til en svane ligemeget hvad der ville være sket. Dette er absolut ikke hvad Pontoppidans ”Ørneflugt” handler om, den er et svar og en modsætning til H.C. Andersen.
"Ørneflugt": Klavs er en ørn, men lever blandt ænder i en andegård. Klavs har en indre kamp mellem sin arv og sit miljø, men som man tydeligt kan se i slutningen, hvor Pontoppidans konklusion fortæller: "For det hjælper alligevel ikke, at man har ligget i et Ørneæg, naar man er vokset op i Andegaarden. Ved at Ørneflugt slutter med, at Klaus vender tilbage til andegården, som er et tegn på, at man er bundet af miljøet.
”Tyvetøs”: Maria, Louise, Fatma & Mona Perspektivering i forhold til det moderne gennembrud: Novellen befinder sig i det moderne gennembrud. Dette kan man se ved, at der er taget fat i nogle af de problemstillinger der er i samfundet i den tid novellen er skrevet. Martin Andersen Nexø gør oprør mod de gamle traditioner og selve romantikkens opfattelse af verden, ved at beskrive et ikke romantisk billede, af en fattig tjenestepiges liv og uerfarenhed, og skaber derved fokus på dette emne. Det er også en novelle de fleste i samfundet kan relatere til, og den giver stof til eftertanke. Den ender heller ikke lykkeligt, da Boline bliver dømt for tyveri, men børnene ender i forhold, hvor de kan overleve, men de vil sandsynligvis ende i samme situation som deres mor, eftersom de ikke får ordentlig hjælp og har derved små chancer for, at kunne klare sig i samfundet. Kønsrollerne spiller også en rolle i denne novelle. Dette kan ses ved, at Boline selv tager sig af børnene alene, og de mænd, hvis børn det er, ikke tager ansvar for deres handlinger.
Louise: "Tyveøs" af Martin Andersen Nexø. Maria, Fatma, Mona og Louise. Supplerende stof til Maria:
Perspektivering til det moderne gennembrud (fra social indignation til eksistensproblemer): I det moderne gennembrud ville forfatterne gerne problematisere tidens problemstillinger. De skabte derfor en debat om samfundets problmer i sine tekster. Det ses også i denne tekst, hvor en fattig tjenestepiges liv beskrives.
Klasseforskelle: Arbejderklassen kummerlige forhold i storbyerne bliver problematiseret i denne tekstt. Arbejderklassen kummerlige forhold er med moderne øjne set inetet mindre end chokerende. Boline er ekendomsløs of arbejder som tjenestepige og er forvist til et liv med slid og slæb. Hun får kun 12kr i løn om måneden, og har derfor ikke mange penge at leve af, og slet ikke når hun bliver med barn. Ved tiden i det moderne gennembrud så man wn gruppe mennekser som Boline foran sig, som på grund af sult og dårlige arbejds- og boligforhold var ved at degenerere og var ved at synke til et lavere stående trin i samfundets udvikling. Denne gruppe af mennekser blev dårligt nok anset som mennesker. De blev tit behandlet som at de var intet værdige, og deres børn blev omtalt i forbindelser med lavt stående arter i samfundet. Boline bliver anset som en skøge, en belastning for samfundet, én som aldrig vil blive til noget fordi hun er dømt til et liv som tjenstepige da hun ikke har andre muligheder.Fruerne behandler hende dårligt og er strenge mod hende.Herrerne i hjemmet "udnytter" hende tildels seksuelt, da det dengang var normalt at herrerne gik i seng med tyende (tjenestepigerne).
Arv og miljø: I teksten tyder det på at, Boline kommer fra et socialt belastede miljø. Hun tilhører underklassen(arbejder klassen) Hun er fattig, og befinder sig langt nede hiarkiet.
Henrik Pontoppidan spiller også på forskellen mellem arv og miljø. Dette ses i "Ørneflugt", hvor den kongelige ørn får det borgerlige navn Klavs. Ørnen er altså født som en kongeørn = arv, men pga. dens omgivelser i dens opvækst får den tildelt det ikke så kongelige navn Klavs = miljø.
Det moderne gennembrud var fra 1870 til 1900.
SvarSletKendetegnet ved det moderne gennembrud, er fx at forfatterne gjorde oprør mod de gamle traditioner, her kan nævnes internationalt perspektiv, frihed i forhold til seksualitet og religion samt interesse i de videnskabelige tankemønstrer som darwinismen.
SvarSletDet moderne gennembrud bygger på en samfundudvikling, hvor man i Danmark får ny teknologier som fx damp, der nu blev brugt i lokomotiver og brandslukkere.
SvarSletDet moderne gennembrud er også et tegn på en form for afslutning af eventyrer.
SvarSletDette ses også i "Ørneflugt", hvor Henrik pontoppidan giver en slags svar til H.C. Andersens "Den grimme ælling".
Specielt i de sidste to linjer ses dette:
"For det hjælper alligevek ikke, at man har ligget i et ørneæg, naar man er vokset op i Andegaarden."
”Ørneflugt” er en allegori fra 1894 skrevet af Henrik Pontoppidan. Den er et perfekt eksempel på en tekst fra det moderne gennembrud
SvarSletDen naturvidenskabelige udvikling har på dette tidspunkt i historien skabt et nyt behov for realisme i
kunsten.
Det er spørgsmålet om arv vs. miljø som bliver diskuteret i ”Ørneflugt”. H.C. Andersen mente i ”Den Grimme Ælling” at skæbnen er arvsbestemt. Ællingen ender jo med at blive til den smukkeste svane, ikke fordi at den har boet blandt svaner, men fordi den er født sådan. Dens opvækst betyder faktisk intet for dens fremtid da den ville være blevet til en svane ligemeget hvad der ville være sket.
Dette er absolut ikke hvad Pontoppidans ”Ørneflugt” handler om, den er et svar og en modsætning til H.C. Andersen.
"Ørneflugt": Klavs er en ørn, men lever blandt ænder i en andegård. Klavs har en indre kamp mellem sin arv og sit miljø, men som man tydeligt kan se i slutningen, hvor Pontoppidans konklusion fortæller: "For det hjælper alligevel ikke, at man har ligget i et Ørneæg, naar man er vokset op i Andegaarden. Ved at Ørneflugt slutter med, at Klaus vender tilbage til andegården, som er et tegn på, at man er bundet af miljøet.
”Tyvetøs”: Maria, Louise, Fatma & Mona
SvarSletPerspektivering i forhold til det moderne gennembrud:
Novellen befinder sig i det moderne gennembrud. Dette kan man se ved, at der er taget fat i nogle af de problemstillinger der er i samfundet i den tid novellen er skrevet. Martin Andersen Nexø gør oprør mod de gamle traditioner og selve romantikkens opfattelse af verden, ved at beskrive et ikke romantisk billede, af en fattig tjenestepiges liv og uerfarenhed, og skaber derved fokus på dette emne.
Det er også en novelle de fleste i samfundet kan relatere til, og den giver stof til eftertanke. Den ender heller ikke lykkeligt, da Boline bliver dømt for tyveri, men børnene ender i forhold, hvor de kan overleve, men de vil sandsynligvis ende i samme situation som deres mor, eftersom de ikke får ordentlig hjælp og har derved små chancer for, at kunne klare sig i samfundet.
Kønsrollerne spiller også en rolle i denne novelle. Dette kan ses ved, at Boline selv tager sig af børnene alene, og de mænd, hvis børn det er, ikke tager ansvar for deres handlinger.
Louise:
SvarSlet"Tyveøs" af Martin Andersen Nexø.
Maria, Fatma, Mona og Louise. Supplerende stof til Maria:
Perspektivering til det moderne gennembrud (fra social indignation til eksistensproblemer):
I det moderne gennembrud ville forfatterne gerne problematisere tidens problemstillinger. De skabte derfor en debat om samfundets problmer i sine tekster. Det ses også i denne tekst, hvor en fattig tjenestepiges liv beskrives.
Klasseforskelle:
Arbejderklassen kummerlige forhold i storbyerne bliver problematiseret i denne tekstt.
Arbejderklassen kummerlige forhold er med moderne øjne set inetet mindre end chokerende.
Boline er ekendomsløs of arbejder som tjenestepige og er forvist til et liv med slid og slæb. Hun får kun 12kr i løn om måneden, og har derfor ikke mange penge at leve af, og slet ikke når hun bliver med barn.
Ved tiden i det moderne gennembrud så man wn gruppe mennekser som Boline foran sig, som på grund af sult og dårlige arbejds- og boligforhold var ved at degenerere og var ved at synke til et lavere stående trin i samfundets udvikling.
Denne gruppe af mennekser blev dårligt nok anset som mennesker. De blev tit behandlet som at de var intet værdige, og deres børn blev omtalt i forbindelser med lavt stående arter i samfundet.
Boline bliver anset som en skøge, en belastning for samfundet, én som aldrig vil blive til noget fordi hun er dømt til et liv som tjenstepige da hun ikke har andre muligheder.Fruerne behandler hende dårligt og er strenge mod hende.Herrerne i hjemmet "udnytter" hende tildels seksuelt, da det dengang var normalt at herrerne gik i seng med tyende (tjenestepigerne).
Arv og miljø:
SvarSletI teksten tyder det på at, Boline kommer fra et socialt belastede miljø.
Hun tilhører underklassen(arbejder klassen)
Hun er fattig, og befinder sig langt nede hiarkiet.
Henrik Pontoppidan spiller også på forskellen mellem arv og miljø. Dette ses i "Ørneflugt", hvor den kongelige ørn får det borgerlige navn Klavs. Ørnen er altså født som en kongeørn = arv, men pga. dens omgivelser i dens opvækst får den tildelt det ikke så kongelige navn Klavs = miljø.
SvarSlet